Hvorfor er chilier så stærke?

Chilien bliver brugt som krydderi i det meste af verden, men hvad er det egentlig der gør chilien så stærk? Denne artikel løfter sløret for chiliens egenskaber.

Hvorfor er chilier så stærke

En diskussion ved aftensmaden kan hurtigt tage fart, og en undren kan hurtigt sætte sig fast. Jeg selv og min familie kan hurtigt få ophedede diskussioner i gang, og det tager lynhurtigt fart. Denne aften faldt diskussionen på stærk mad, efter vi diskuterede hvor forskellige blandinger af karry kan være. Det førte til, at snakken faldt på chili, og en fælles undren kom hurtigt frem på bordet, for hvorfor er chilier egentlig så stærke? 

Du kender sikkert udmærket godt følelsen af at spise en stærk chili: Den der brændende, tårefremkaldende følelse i svælget mens du spiser. Det er ikke en smag, men en smerte. Det skyldes det aktive stof i chilier kaldet “capsaicin”. Capsaicinen aktiverer en smagsreceptor i menneskers celler kaldet TRPV1. Denne receptor har til opgave at mærke smerte. Når den så gør det, sender den besked til hjernen – hjernen svarer så igen, ved at sende følelsen af smerte til den pågældende del af kroppen der har udløst receptoren. 

Denne reaktion vil du også kende fra hvis du kommer til at røre ved en meget varm overflade: Smerten får dig til at trække din hånd tilbage, og resultatet er kun et lille brændemærke. Aktiveringen af receptoren betyder altså at du slipper for en permanent hud-skade, og det hjælper altså kroppen til at undgå seriøse skader. Når du spiser en stærk chili, har det altså den samme effekt på hjernen som hvis du rørte ved en varm overflade. Peberen snyder altså din hjerne til at tro, at du bliver brændt. 

Der er forskellige teorier om, hvorfor planter i naturen har udviklet sig til at producere capsaicin i sine frugter. Og dem vil jeg løfte sløret for her.

Teori 1:

Første teori går ud på, at planten har udviklet sig på denne måde, for at afskrække planteædende pattedyr fra, at spise sine frugter. Alle pattedyr vil nemlig have samme reaktion som mennesker – en brændende følelse i svælget. Men der findes faktisk nogle dyr, der ikke har de samme smagsreceptorer som pattedyr, og det er fugle. Fugle er ikke sensitive over for capsaicin, og de spiser derfor glædeligt chilier. En fordel ved at vælge fuglene til at sprede sine frø, er, at fugle sluger frøene hele, og udskiller dem derfor også hele – og ofte langt væk fra “moderplanten”. Det er en god hjælp for chilien der derfor får spredt sine frø vidt omkring. 

I chiliens naturlige omgivelser, vil det typisk være pattedyr som gnavere, der ville æde dem. Det betyder at frøene ville blive knust af gnavernes tænder under indtagelsen. Knuste frø vil ikke sørge for nye planter, så capsaicin benyttes som en “forsvarsmekanisme” for at gnaverne ikke spiser chili-planten. Den stærke følelse indtagelsen af chilien fremkalder i pattedyr, er altså en forsvarsmekanisme for planten, der jo har et mål om at sprede sine frø så meget som muligt. 

Man kender det fra andre planter, at de vil have en sur eller ubehagelig smag inden de er modne, hvilket vil afholde dyrene fra at spise dem, indtil plantens frø også er modne til at sprede sig. Herefter vil frugten blive moden, og miste den ubehagelige smag – og dyrene spiser den glædeligt, og vil sprede frøene når de når ud den anden vej. Det samme gælder dog ikke for for chilien. Den bliver kun stærkere i takt med at den modnes, og benytter sig ikke af den samme egenskab.

Teori 2:

En anden teori går ud på, at chili-planten har udviklet produktionen af capsaicin for at forsvare sig mod insekter og skimmel. Styrken af planten virker også til at være påvirket af det lokale klima. Stærkere chilier gror i områder med mere regn, og mere regn og mere fugt. Det betyder flere insekter og større risiko for skimmel. 

Når insekter spiser af planten vil de efterlade små sår, der vil være oplagte grosteder for skimmel. Forskning har vist, at capsaicin-niveauerne i planten er med til at reducere mængden af mærker efterladt af insekter, og planter der producerer capsaicin udvikler mindre skimmel og meldug. Langt størstedelen af alle planter – 90 % – har problemer med svampe. Derfor giver det også mening at chilien vil blive stærkere i takt med at den modnes, fordi problemet med skimmel jo ikke vil forsvinde bare fordi den modnes. 

Det kræver dog en del energi at producere capsaicin. Jo mere energi der går til produktionen af capsaicin, jo mindre vil der gå til at planten kan vokse. Derfor er det ikke i alle planter, at man finder capsaicin. For mange planter vil en øget vækst være en fordel i forhold til at bekæmpe skimmel, eller at holde frugterne ude af pattedyrenes mund ved produktion af capsaicin.

Hvorfor spiser vi så chilier?

De fleste af de chilier der findes i dag, er langt stærkere end noget man finder i naturen. Mennesker har avlet chilien i tusinder af år, hvilket gør det svært at sige, hvor stærk chilien naturligt har været. Mennesket har bevidst valgt at planten skulle være stærkere, og derfor skulle den også producere mere capsaicin, hvilket er gået ud over størrelsen, fordi langt det meste af energien netop er gået til produktion af capsaicin. 

Som tidligere nævnt udløser capsaicin en specifik smagsreceptor, nemlig TRPV1. Receptorerne findes i vores neuroner, og deres primære job er at føle varme – de bliver specifikt udløst ved varme over 43°C. Capsaicinen åbner altså denne kanal, og snyder vores hjerne til at tro at der er for meget varme, og at vi bliver brændt. 

Men hvis chilien bare udløser smerte, hvorfor bliver vi så ved med at spise den? 

Det viser sig at hjernen har en speciel reaktion til smerte. Hjernen svarer tilbage ved at udløse en anden form for signalstoffer, nemlig endorfiner. Endorfiner er kroppens naturlige måde at lette smerte, ved at blokere nervernes evne til at transmittere smerte-signaler. Oven i det udløses også signalstoffet dopamin, som er ansvarlig for følelsen af belønning og fornøjelse. Ved at spise en stor mængde af chili eller stærk mad, udløses altså en følelse af eufori, og vi har derfor en forklaring på hvorfor vi bliver ved med at udsætte os selv for smerte når vi spiser chili – der er nemlig en belønning i vente.  

Andre artikler

Blod: Hvad du bør vide

Vores blod løber utrætteligt gennem årerne hele livet, i tykt og i tyndt. Men hvilken funktion har blod egentlig, og hvorfor er det at blod har sin røde farve?

Læs Mere

MERE BIOGEEK

Skolehjælp

OPGAVER

ARTIKLER

HJÆLP

BIOGEEK