Blod: Hvad du bør vide

Vores blod løber utrætteligt gennem årerne hele livet, i tykt og i tyndt. Men hvilken funktion har blod egentlig, og hvorfor er det at blod har sin røde farve?

Blodet er, når man tænker nærmere over det, egentlig en ret forunderlig størrelse. Det løber gennem vores årer hele livet, og det har den mest fortryllende røde farve – men hvad er blod egentlig for en størrelse, og hvilken funktion har det? Følgende artikel giver et lille indblik i blod, og løfter sløret for, hvorfor blod egentlig er rødt – for gælder det egentlig for alle levende væsner at deres blod er rødt? 

Blodets funktion

Blodet er en del af kroppens kredsløb. Blodkredsløbet består af hjertet, blodkarrene og blodet. Hjertet fungerer som kredsløbets pumpe, og sørger konstant for, at blodet når rundt i hele kroppen. 

Blodets opgave er at transportere næringsstoffer og ilt rundt i kroppen for at forsyne kroppens celler, samt fjerne affaldsstoffer som kuldioxid. Derudover transporteres der også hormoner i blodet. Blodet sørger også for at transportere varme rundt i kroppen. Kroppen skal opretholde en temperatur på 37°C. Hvis musklerne arbejder, genereres der varme. Her sørger blodet for at transportere varmen op til huden, hvor varmen kan afgives, så kroppen kan holde sin ideelle temperatur. 

Blodet består af blodplasma og celler. Blodplasma består af vand, nærings- og affaldsstoffer, proteiner, vitaminer, hormoner, luftarter mv. I blodet findes også proteinet fibrin, der får blodet til at koagulere (størkne). Dette protein aktiveres blandt andet når huden ødelægges, og det begynder at bløde. Efter et stykke tid vil blødningen stoppe, og det skyldes koaguleringen.

Der skelnes mellem tre slags celler i blodet: Røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. 

Røde blodlegemers funktion er at transportere indåndet ilt fra lungerne og næringsstoffer til kroppens celler. Hæmoglobin er et protein i det røde blodlegeme som har til opgave at binde og transportere iltmolekyler. Uden hæmoglobin ville blodet ikke kunne transportere ilt til kroppens celler. Hos cellerne vil hæmeglobinet afgive deres ilt, og tage den udskilte CO2 fra cellerne med til lungerne, hvor det vil udskilles ved udånding. 

Hvide blodlegemer er en del af kroppens immunforsvar. De aktiveres ved en bakterie- eller virusinfektion. 

Blodplader er ikke selvstændige celler, men nærmere livløse celledele. Hvis der kommer en skade på et blodkar, vil blodpladerne som det første samle sig i en omfattende proces (koagulationsprocessen) for at standse blødningen. 

Når blodet er blevet iltet i lungerne kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som sørger for at pumpe blodet videre ud i kroppen. Når det vender tilbage går blodet gennem højre hjertehalvdel, hvorfra det sendes videre til lungerne. De to største typer af blodårer i kroppen er arterier og vener

Arterierne er vores hovedpulsårer. Arterierne fører blodet fra hjertet ud i kroppens mindre blodårer. Blodet er altså være godt iltet når det kommer fra arterierne. 

Når blodet har afgivet sin ilt føres det tilbage til hjertet og lungerne gennem venerne. Blodet der er i venerne er iltfattigt. Det er gennem kapillærerne at ilten afgives og kuldioxiden optages. Kapillærernes vægge er ikke mere end en cellevæg tyk, samtidig med at cellerne sjældent befinder sig mere end en femtedel millimeter fra blodårerne, hvilket gør det nemmere for næringsstoffer og ilt at passere igennem. Kapillærerne findes overalt i kroppen, og har en samlet længde på flere tusind kilometer. 

Hvirveldyrs blod er rødt

Røde blodlegemer har fået deres navn fordi de er røde. Men hvorfor er det egentlig at de er det? Den røde farver stammer fra proteinet hæmoglobin, der findes inde i blodcellerne. Alle hvirveldyr (dvs. alle dyr med en rygsøjle) har rødt blod, og vil altså have proteinet hæmoglobin i sit blod.

Hæmoglobin er et transportprotein. En af blodet vigtigste opgaver, er, som tidligere nævnt at transportere ilt rundt til alle kroppens celler. Blodet udveksler kuldioxid med ilt samt affaldsstoffer med næringsstoffer gennem kapillærerne i kroppen. Det sker hurtigt fordi “væggen” i kapillærerne kun er et cellelag tykt. Ilten optages i blodet gennem alveolerne i lungerne. Alveoler er små blærer der sidder på de yderste luftrørsgrene i lungerne. Her udveksles kuldioxid med ilt. Når vi indånder optages ilten, og når vi udånder udskilles affaldsstoffet kuldioxid.

Som du måske nok ved, findes der en del jern i blodet – hvis du har prøvet at være lidt for hård med tandbørsten har du nok fået den lidt metalagtige smag af blod i munden. Det skyldes indholdet af jern i blodet. Blodets røde farve skyldes at hæmoglobin indeholder et jernatom som er bundet i en ring af atomer kaldet porphyrin. Jernet er altså med til at give hæmoglobinet sin kendetegnende røde farve, sammenkoblet med måden strukturen af porphyrin er. Når ilt binder sig til ringen, ændres strukturen, hvilket får blodcellerne til at virke endnu rødere. Når blodet pumpes ud i kroppen fordeles ilten ud til cellerne. Blodet vil miste sin intense røde farve og blive mørkere når ilt-niveauet er lavt. Når blodet har afgivet ilt og næringsstoffer til cellerne, går turen tilbage til lungerne, hvor processen kan starte forfra. Ilt optages, og fordeles ud til cellerne, hvor affaldsstoffer tages med. 

Hvis du nogensinde har prøvet at donere blod eller få taget en blodprøve, har du måske bemærket at blodet er meget mørkt i forhold til hvis du har prøvet at skære dig. Når du skærer dig og får et åbent sår, vil blodet komme i direkte kontakt med oxygen. Blodet vil optage oxygenet, og den røde farve bliver mere fremtrædende. 

Når blodet tages direkte fra venen uden at komme i kontakt med ilt, vil det altså ikke få en intens rød farve, fordi blodet her ikke vil være iltet. Blodet vil til gengæld få en intens rød farve i et åbent sår hvor blodet kommer i direkte kontakt med ilt. 

Er blod altid rødt?

Det gælder for alle hvirveldyr at deres blod er rødt. Det skyldes at de har hæmoglobin-proteinet i deres blod. Men hvad så med alle de andre dyr? 

Det er faktisk ikke alle dyr der har rødt blod. Nogle dyr har en helt anden farve blod, som blå eller lilla. Det skyldes at de ikke har det samme iltbærende protein som hvirveldyr, men i stedet gør brug af andre proteiner. Som tidligere nævnt, er det jo hæmoglobin der er med til at bestemme at menneskers blod er rødt, og for alle levende væsner gælder det, at det iltbærende protein bestemmer farven af deres blod. 

Blåt blod

Dyr som blæksprutten og dolkhalen der hører under bløddyr og leddyr har ingen røde blodlegemer, og derfor intet hæmoglobin. De gør brug at et andet iltbærende protein, nemlig hæmocyanin

Hæmocyaniner er blå, kobberholdige proteiner, der transporterer oxygen. Disse proteiner forekommer frit i blodet hos bløddyr og leddyr. Proteinerne er meget store, og består af mange underenheder. 

Hæmoglobin indeholder som tidligere nævnt jern, hvilket er med til at give blodet den røde farve. Hæmocyanin indeholder kobber. Kobberindholdet gør, at blodet får en blålig farve når det er iltet. Hæmocyanin kan binde sig mere effektivt til ilt – men kan til gengæld ikke transportere lige så meget ilt som hæmoglobin. Et hæmocyanin-protein kan transportere ét iltmolekyle, hvorimod hæmoglobin kan transportere fire. 

For dyr der lever dybt under havets overflade, hvor miljøet er koldt og iltniveauet er lavt, samtidig med at dyret har et lavt stofskifte og iltbehov, er det ekstremt nyttigt at kunne trække små mængder ilt ud, med høj effektivitet. 

Andre artikler

Blod: Hvad du bør vide

Vores blod løber utrætteligt gennem årerne hele livet, i tykt og i tyndt. Men hvilken funktion har blod egentlig, og hvorfor er det at blod har sin røde farve?

Læs Mere

MERE BIOGEEK

Skolehjælp

OPGAVER

ARTIKLER

HJÆLP

BIOGEEK